
TFT: Tyndfilmstransistor
LCD: Flydende krystaldisplay
TFT LCD består af to glassubstrater med et flydende krystallag imellem, hvoraf det ene har en TFT-skærm og det andet har et RGB-farvefilter. TFT LCD fungerer ved at bruge tyndfilmstransistorer til at styre visningen af hver pixel på skærmen. Hver pixel består af røde, grønne og blå underpixels, der hver har sin egen TFT-skærm. Disse TFT'er fungerer som kontakter, der styrer, hvor meget spænding der sendes til hver underpixel.
To glassubstrater: TFT LCD består af to glassubstrater med et flydende krystallag mellem dem. Disse to substrater danner skærmens hovedstruktur.
Tyndfilmstransistormatrix (TFT): Placeret på et glassubstrat har hver pixel en tilsvarende tyndfilmstransistor. Disse transistorer fungerer som kontakter, der styrer spændingen for hver pixel i flydende krystallag.
Flydende krystallag: Flydende krystalmolekyler, der er placeret mellem to glassubstrater, roterer under påvirkning af et elektrisk felt, som styrer graden af lys, der passerer igennem
Farvefilter: Det er placeret på et andet glassubstrat og er opdelt i røde, grønne og blå underpixels. Disse underpixels svarer én-til-én til transistorerne i TFT-matrixen og bestemmer tilsammen skærmens farve.
Baggrundsbelysning: Da flydende krystal i sig selv ikke udsender lys, behøver TFT LCD en baggrundsbelysningskilde til at belyse flydende krystallaget. Almindelige baggrundsbelysninger er LED og koldkatodelysstofrør (CCFL'er).
Polarisatorer: De er placeret på indersiden og ydersiden af to glassubstrater og styrer, hvordan lys kommer ind i og forlader det flydende krystallag.
Kort og driver-IC'er: Bruges til at styre transistorerne i TFT-matrixen, samt til at justere spændingen på flydende krystallag for at styre det indhold, der vises på skærmen.
Opslagstidspunkt: 20. november 2024